LUDVIG ❤

I dag bliver vores lille dreng – som vi har valgt at kalde Ludvig – to uger, og jeg er så småt ved at blive skør af stadig at være indlagt på hospitalet. Jeg blev i sidste uge rykket ind til et andet værelse, som jeg delte med en anden nybagt mor, og der var meget trangt, da vi begge havde vores mænd der. I går fik vi igen vores eget værelse, så nu kan vi bedre slappe af. Og det er virkelig, virkelig skønt, at min mand er selvstændig og kan arbejde så længe han har sin computer og et wifi. Jeg vil slet ikke kunne undvære ham!

Ludvig ser endelig ud til at have det rigtigt godt – og vi giver ham nu flaske døgnet rundt, hvilken han også bunder næsten hver gang – så det er så fint! Mit humør har skiftet meget fra dag til dag – alt afhængig af, hvad lægen siger til stuegangen. Han har haft nogle ture i både CPAP (iltmask) og lys (gulsot) samt en pencilinkur. Vi har desuden været tæt på at skulle give ham en blodtransfusion, da hans blodtal er meget lavt, og i morgen skal der (igen, igen) tages nye blødprøver på ham. Jeg håber virkelig, de siger noget godt – vil virkelig gerne hjem! At være indlagt på en neonatal afdeling er at træde ind i en ny og surrealistisk verden, som jeg håber, de færreste af jer har eller vil stifte bekendtskab med.

 Det var en lille update herfra – og jeg håber, I stadig læser med, selvom opdateringerne i disse dage ikke er særligt mange :-)

Follow on Bloglovin’- Like on Facebook